Hjem Eksistens Psykologi Ydelser Emner/Grupper Artikler Mail
Individuelle samtaler Gruppe KrisehjÊlp Supervision Vejledning Coaching Kurser Temadage
Gruppesamtaler
Kan du nogen gange komme i tvivl, om det er dig, der er mærkelig, eller det er resten af verden, der er noget galt med? Har du af og til oplevelsen af at leve i en osteklokke, uden den kontakt til dig selv og andre mennesker, som du ønsker at have? Er du optaget af at tale med andre i en lignende situation; udveksle erfaringer og oplevelser og blive klogere på hvad der er vigtigt for dig og hvordan du håndterer det? Så kunne gruppesamtaler måske være noget for dig.

Når vi er mennesker nok til at samle en gruppe omkring et emne, mødes vi jævnligt over en fastsat eller åben tidsperiode. Gruppemedlemmerne er med deres deltagelse med til at bestemme indhold og mødestruktur. Jeg sætter hver gang rammerne for et bemærkelsesværdigt tema; det kunne være gennem oplæg, små øvelser eller stemningsoplevelser. Temaer kunne fx handle om ”At ville for meget eller for lidt af det gode”, ”Mod til at gribe og til at give slip” eller ”At blive ufrivillig medspiller i et iscenesat drama”.