Hjem Eksistens Psykologi Ydelser Emner/Grupper Artikler Mail
Individuelle samtaler Gruppe KrisehjÊlp Supervision Vejledning Coaching Kurser Temadage
Supervision
Har du det sådan, at du føler dig magtesløs i forhold til en arbejdsopgave, har svært ved at se mulighederne for forandring? Eller er der nogen mennesker, som du bare altid kommer i konflikt med? Synes du arbejdsopgaverne virker overvældende eller lader du dig unødigt påvirke af andres humørsvingninger? Så kunne supervision måske være noget for dig.

Der kunne være tale om et individuelt forløb, afgrænset eller fleksibelt afhængig af din situation. Eller det kunne være, du som arbejdsgiver havde interesse i at støtte dine medarbejdere i hverdagen med en række supervisionsgrupper, fx en gang om måneden. Måske har du en ide om at tidsmæssigt fastlagte supervisionsgrupper kan være med til at forebygge konflikter medarbejdere imellem. Du kan måske også ønske dig at støtte dine medarbejdere i en travl hverdag så de får det lidt lettere. Eller det kan være du har interesse i at ruste dine medarbejdere til fremtidens udfordringer ved at skabe et rum for visioner og frustrationer. Rammerne kunne både være dialog, små øvelser og undervisning med udgangspunkt i hverdagens aktuelle temaer.